Albet i Noya - sommeren 2018 på en flaske.

Tandlægen, frygten og skår i selvværdet.

Jeg er egentlig ikke bange for tandlæger, jeg er bange for at blive tandløs. Jeg har altid selv været fan af det flotte hvide smil. Det er noget rent, noget selvsikkert og noget perfekt over et lige tandsæt. Jeg har dog en familie sygdom, der i dag virkelig træk tænder ud – i bogstavelig forstand.

Hvad der startede som en tandpine i weekenden, viste sig at være mit værste mareridt. Jeg fik trukket en død tand ud i dag. Og jeg græd som pisket lige inden. Jeg mangler nu en af mine mælketænder. Nu tænker du sikkert, men du er da for gammel til at have mælketænder – korrekt. Min familie har den fantastiske egenskab, at de ikke producere alle de blivende tænder, som skal tage over for ens mælketænder. Dem har jeg 2 slags af, og i dag blev den ene trukket ud.

Hvorfor græd jeg så, hvis jeg altid har vidst, at det ville ske en dag? Jeg græd, fordi jeg er perfektionist og nu mangler jeg en tand i mit tandsæt. Jeg tænker med det samme, nu vil folk grine af mig og tale bag min ryg. Jeg vil få et øgenavn, og jeg kan ikke smile med tænder. Det lyder måske åndsvagt for nogle, men med min baggrund skal der ikke meget til at slå mig ud.

Jeg er dog ved at falde ned igen, og jeg ved godt, at det ikke er verdens undergang. Men det var det lige der på briksen. Og det jeg vil frem til er, at vi alle kan blive ramt af behovet for bare at græde. Det er virkelig sundt at græde. Jeg græd på briksen både inden og efter, og jeg havde virkelig lyst til at tage mine ting og gå. Jeg kom hjem med munden fuld af blod og vat, og der sad jeg så og kiggede på mig selv i spejlet.

Jeg sagde til mig selv:

Er du mindre værd, fordi du mangler en tand?

Svaret er selvfølgelig nej. Men jeg har ikke 15.000 til 20.000 kroner til en ny tand, og det er her, hvor næste af bølge af frygt og gråd kommer. Vil regionen betale eller skal jeg selv betale? I første omgang har det kostet mig 500 kroner. For en tand. Jo tak, kan jeg få 2 for 1 ens pris, nu hvor vi er i gang?

Livet er nogle gange noget rigtig møg, og min dag i dag er bare noget rigtig møg. Jeg har taget resten af dagen fri, da jeg for det første har ondt og for det andet, så savler jeg ned af mig selv på grund af bedøvelsen. For det tredje vil folk nok ikke være sammen med mig, når jeg bliver sulten om lidt og ikke må spise før om 6 timer.

Der er ikke noget lærerigt i det her, det er bare en af livets finurligheder, som jeg havde lyst til at dele. Jeg er ovenpå igen om lidt, og så skal jeg videre med dagens gøremål. Det eneste du kan tage med herfra er, at livet nogle gange er træls, du må bare ikke lade det slå dig helt ud – der er altid en løsning.

Op på hesten, tør tårerne væk og smil din tandløse k******.

Husk at drikke et glas for mig, da jeg ikke må.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Albet i Noya - sommeren 2018 på en flaske.