Når man troede, at man gjorde det rigtige.

De tror ikke på mig.

Jeg har egentlig ikke bevist noget overfor nogen endnu, men jeg har altid drømt om at være en leder og gå forrest, der hvor andre ikke gik. Det tror jeg også nok skal lykkes for mig, da jeg har egenskaberne til det. Jeg er god til at organisere ting, jeg får ting til at ske, jeg har masser af store og flotte idéer, som jeg bare har brug for, bliver ført ud i livet. Derudover er jeg utrolig utålmodig, du kan spørge hvem som helst på min arbejdsplads. Jeg vil gerne have tingene sker, når jeg har bedt dem om at ske. Men det er nu ikke min arbejdsmoral, som vi skal snakke om i dag.

Jeg vil gerne fortælle lidt om, hvad det er, der har drevet mig. Der har været lidt et mønster i mine indlæg, da det har handlet meget om personlige ting for mig. Det bliver det egentlig også i dag – og det bliver i tråd med det sidste indlæg, som handlede om min tid på efterskolen.

Jeg er, som du nok har læst, blevet mobbet igennem mange år. De, der har oplevet mobning vil opleve og ryste det af sig på forskellige måder. Nogen vil måske aldrig komme sig over det. Min fortid hjemsøger stadig mig, det ved jeg og det vil den nok altid gøre – men det er også med til at drive mig fremad.

Der er en ting, som jeg ikke er så god til. Jeg er ikke god til at give folk ret og specielt ikke, hvis det er om mig. Jeg er blevet bedre til at give folk ret, som ved bedre end mig. Jeg vil jo gerne vide det rigtige. Men når det kommer til mig selv, går jeg ud fra, at det er mig, som ved bedst.

Og hvis der er noget jeg ved, så er det, at jeg vil fremad, lede, vise vejen og hjælpe dem, der ikke kan selv eller som har brug for et skub. Det, der driver mig i den retning er, at de ikke troede jeg kunne. Dem der ville mig ondt troede ikke, at jeg kunne blive til noget. Jeg var ikke noget værd i deres øjne. Men jeg har ikke tænkt mig at give dem ret – de skal ikke have den tilfredsstillelse.

Hvordan bliver jeg så drevet af det spørger du, at de ikke troede på mig? Hvorfor bøjede jeg mig ikke i støvet, gav op og gav dem ret? Jeg har aldrig givet op, jeg har ændret kurs, men jeg har aldrig givet op. (Udover når det gælder slankekur, selvfølgelig)

Du må ikke selv give op. Dine drømme, mål og ambitioner er der af en grund.

Det er så svært, men jeg forsøger virkelig hver dag at sige pæne ting til mig selv. Jeg prøver at beskytte mig selv mod mennesker, der vil mig det dårligt – og så er jeg ærlig overfor mig selv. Jeg har dårlige dage, men de dårlige dage bruger jeg til at lade op til de gode. Jeg er god til at anerkende, når jeg har det dårligt psykisk. Når jeg erkender, at jeg er ked af det, så kan jeg bearbejde de følelser og komme videre.

Det er også mit råd til dig – anerkend, bearbejd og giv slip. Du skal ikke spilde din tid på at være ked af det, sur, frustreret, du skal videre til at trives, være glad og vokse.

Prøv det af i denne uge og husk at drikke et glas til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man troede, at man gjorde det rigtige.