Du er noget værd.

Content Manager hos Skribenterne.

Det der er min titel – havde jeg lyst til at råbe, da jeg onsdag den 1. august troppede op på kontoret. Jeg startede nemlig i praktik hos Skribenterne, som er en virksomhed, jeg har fulgt siden begyndelsen. Nu får jeg så lov til at løfte den til nye højder, med mig selv bag det meste af roret. Jeg må jo desværre ikke bare flyve solo fra starten af, men jeg har en kyndig læremester, som kan hjælpe mig med at gøre mine idéer bedre og finpudse min teori-hjerne.

Jeg må også sige, at jeg blev lidt rødkindet, da min chef kom rundt og sagde, at dette var Mathilde og hun er startet som Content Manager i dag. Han sagde ikke, hun er startet som praktikant – nej han gav mig hele titlen med det samme. Det er forhåbentlig fordi, at de tror på den fastansættelse, som de har sagt er mulig, hvis jeg gør det godt. Jeg er ovenud lykkelig, og jeg er en smule ’f*** janteloven’. Jeg kan dælme noget, og det kan andre også se. Nu skal den stilling her bare landes!

Bum. Men som altid, så rammer virkeligheden på et tidspunkt. Jeg kommer trods alt lige fra teoribøgerne, og erfaringen med at styre en virksomhed, sende tilbud, uddelegere opgaver og huske at markedsfører den, er altså ikke noget jeg har meget af. Jeg render stadig rundt og er lidt en hovedløs høne. Men jeg forsøger at huske på, at jeg ikke skal kunne det hele i morgen. Jeg er her for at lærer – og det skal du også huske på, hvis du står i samme situation. Du kan ikke vide det hele første gang, og det er okay at spørge. Jeg spørger 5 gange, hver gang!

Knuden i maven vil nok være der i en uge endnu, men jeg bobler af lykke over min mulighed for at vise mit værd. Jeg vil snart skrive lidt til jer, om hvordan jeg kom i gennem den første uge, hvilke redskaber jeg tog i brug osv. De hjalp i hvert fald mig.

Og nu er det jo lørdag, så husk at drikke et glas til – det vil jeg gøre.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du er noget værd.