Er det et nederlag?

Alting har en ende, og det samme har min praktik. Den sluttede i går – og jeg kan ikke finde ud af, om jeg er virkelig ked af det eller ret lettet over, at det er slut. Det her været den mest lærerige oplevelse, specielt på et personligt plan. For at skrue tiden 3 måneder tilbage, så startede jeg som Content Manager for Skribenterne – noget som rent titelmæssigt passede super fint med det, som jeg ville. Jeg ville lave godt indhold til Skribenternes online medier, lave kampagner og generelt skabe leads og brand awareness – hvilket jeg også fik lov til størstedelen af tiden, men da markedsføring ikke sælger sig selv i tekstforfatningsbranchen, så skulle der andet til. Jeg...

Overskud, forelskelse og glæde.

Jeg er forelsket. Sådan helt ned i maven, fjollet og lyserød skyagtig forelsket. Han får mig til at smile på den her lille skolepigeagtige måde. Kender du følelsen? Det er godt nok lang tid siden, at jeg har haft den glæde boblende indeni mig. Det er næsten for godt til at være sandt. Men lige nu lader jeg mine negative tanker være, og jeg nyder bare at være tilstede i alt, hvad det her indebærer. Men der er en bagside af medaljen, fordi jeg får ikke gjort de ting som jeg burde. Jeg har det ikke dårligt over det, fordi jeg er for engangsskyld oprigtigt glad – men jeg ved, at jeg godt kan lide struktur. Så hvordan får du...

En rødvin man kunne drikke mere af.

Jeg er vild med spanske vine, og her har vi med en vin at gøre, som jeg gerne ville drikke mere af. Lo Petit de la Casa er en rødvin fra Priorat området. Huset hedder Trossos del Priorat, og de har en del andre vine, som jeg vil overveje at kigge nærmere på. Vinen her er en blanding af Cabernet Sauvignon og Grenache, hvilket er med til at give den en god fyldighed. Jeg drak flasken her sammen med Anita til en god bøf bearnaise – det kunne den sagtens bærer. Dens intensitet er ikke for meget og selv, hvis du er nybegynder til rødvin, kan du drikke denne. Den er en anelse tør bagerst i munden, men sammen med...

Når sødmen tager over.

Da Anita og jeg mødtes i fredags, trak vi proppen op på dette lyserøde eksemplar på en hvid Zinfandel. Live Big! White Zinfandel fra California, USA har en smuk lyserøde farve, der stammer fra mostens kontakt med drueskallerne, som altid efterlader en signifikant farveforskel. Jeg er selv stor fan af Zinfandel-druen, når det kommer til rødvin – så jeg var spændt på, hvad denne vin kunne. Dens fine etikette og navn er en hyldest til de innovative iværksættere i Amerikas automobilindustri. Deres opdagelse af masseproduktion har gjort industrien til det, som den er i dag. Det er bare synd, at vinens smag ikke afspejler etikkens smukke budskab. Den beskrives selv, som en vin der har en fin balance mellem sødme...

Ingen afstand er for stor til os to.

Anita er ikke min ældste veninde, men hun er den veninde, som har fået mig til at rykke mig mest. Hun var der, da jeg lå og græd på en fodboldbane på Ærø. Men ikke på den måde, som mange ville tro. Hun sad ikke ved siden af mig og holdt mit hår, mens tårerne trillede ned ad mine kinder. Hun gik sin vej, mens hun sagde, at jeg skulle tage mig sammen. Hun gad ærligtalt ikke mit drama. Jeg snakkede ikke med hende i lang tid efter, og hun snakkede ikke til mig. Heldigvis stoppede vores venskab ikke der. Jeg tog mig nemlig sammen, og jeg har gjort det lige siden. Jeg har stadig dårlige dage, og jeg ringer...